Toyota Hybridbiler Går som Varmt Brød

Det går forrygende for Toyota’s hybridbiler i disse år!

Salget af hybridbiler i Danmark satte igen nye rekorder med over 14.000 solgte hybridbiler alene i Danmark i 2019, viser tal fra De Danske Bilimportører. Og Toyota viser de er markedsførende, ikke bare i Danmark, men hele verden når det kommer til de miljøvenlige hybridbiler, med over 10.000 solgte hybridbiler i Danmark.

Næsten 3 ud af 4 solgte hybridbiler i Danmark, er nemlig fra Toyota, viser statistikker nedenfor fra De Danske Bilimportører og bilstatistik.dk.

Populært at Køre i Hybridbil

Det bliver mere og mere populært at køre i hybridbil herhjemme i Danmark. Salget af denne type miljøvenlige biler endte på rekordhøje 14.212 solgte biler, året før, nemlig i 2018, var tallet på 12.272 biler samlet, i Danmark.

Den største spiller på banen i Danmark er Toyota, bilproducenten Toyota fra Japan har store ambitioner om at være markedsleder på miljøvenlige biler og her er deres hybridbiler gået rent ind hos forbrugerne.

2019 var nemlig året hvor de solgte mere end 10.000 biler i Danmark, helt præcist blev der langet 10.110 hybridbiler med mærket Toyota over disken. Det er 12% mere end året forinden, hvor det blev til hele 8.993 Toyota-hybridbiler der elegant blev ledt ud på vejene fra en forhandler.

Det er desuden værd at nævne, at det er ottende år i træk, at Toyota laver salgsrekord i Danmark. Det må siges at være et vink med en vognstang om at de bestemmer på hybridbils-markedet i Danmark for tiden.

Lige knap 3 ud af 4 solgte hybridbiler er nemlig fra Japanske Toyota.

Mest Populære Hybridbil i Danmark

Den mest populære hybridbil i Danmark i 2019 blev Toyota Yaris Hybrid med 2.793 solgte biler. Det er samtidig også den mest solgte hybridbil i Danmark gennem de seneste 8 år. Den har dog i 2019 fået kamp til stregen af en anden bil, nemlig Toyota’s egen nye Corolla Hybrid.

Den nye Toyota Corolla Hybrid noterede sig for ikke mindre end 2.590 solgte styks, og det er endda set i lyset af at den først blev introduceret i april 2019 – altså har den kun haft 9 måneder at sælge sig selv i – imponerende af en hybridbil!

Hybridbiler på Verdensplan

Toyota Yaris Hybrid Rød
Salget af hybridbiler på verdensplan stiger eksplosivt i disse år og Toyota alene havde ved udgangen af oktober 2019 solgt mere end 1.6 millioner hybridbiler.

Toyota forventer derfor at have et årligt salg på mere end 2 millioner hybridbiler og når tallene er gjort op, vil det for den japanske bilgigant betyde, at der er solgt mere end 15 millioner hybridbiler på verdensplan siden den første Toyota Prius for første gang blev masseproduceret tilbage i 1997.

Pressechefen for Toyota Danmark, Anders Tystrup, udtaler til deres egen hjemmeside, at ‘det er en stor glæde at så mange danskere har fundet fordelene ved hybridbiler, og at danskerne samtidig tager deres ansvar i at reducere klima- og miljøpåvirkningen fra biler’.

Indtil videre har de 15 millioner solgte Toyota-hybrider på verdensplan sparet planeten for CO2 udledning med over 100 millioner tons, hvilket svarer til den samlede danske befolknings CO2 udledning i 2 år.